Om Sportscollege Horsens

 
Sportscollege Horsens er et spændende tilbud til dig, som har ambitioner og talent, og gerne vil udvikle dine idrætsfærdigheder i et elitært miljø med gode faciliteter samtidig med, at du tager en 10. klasse, HHX, HTX, STX eller en erhvervsuddannelse i Horsens.

Sportscollege Horsens er et samarbejde mellem de prioriterede eliteklubber jf. Horsens Kommunes samarbejde med Team Danmark, en række ungdomsuddannelser i Horsens samt Horsens Kommune.

Indenfor en række sportsgrene, tilbyder vi bl.a. morgentræning som en del af skoledagen udført af veluddannede og kompetente trænere, ligesom vores træningsfaciliteter er nye og toptrimmede, hvor størstedelen af idrætsgrenene er tilknyttet Forum Horsens og Nordstern Arena Horsens.

Som elev på Sportscollege Horsens får du:
• En hverdag, hvor sport og uddannelse kan kombineres
• Skemalagt morgentræning 2 gange ugentligt
• Transport til dit uddannelsessted efter endt morgentræning
• Træning af veluddannede og kompetente trænere
• Adgang til fysioterapeut og fysisk træner
• Adgang til styrketræningsfaciliteter
• Flotte træningsfaciliteter
• Hjælp til din sportslige og faglige udvikling
• Nye venner, der har samme mål og interesser som dig

Sportscollege Horsens har ansat en daglig leder, der støtter dig i at få hverdagen som idrætstalent til at gå hånd i hånd med en ungdomsuddannelse.

Sportscollege Horsens samarbejder tæt med byens eliteklubber. Hver eliteklub tilbyder deres eget Sportscollege Horsens tilbud, som er beskrevet her på siden.
 
Sportscollege Horsens, c/o Learnmark Horsens | Stadionsvej 2, 8700 Horsens  | Tlf.: 42 12 72 70