Optagelse/Ansøgning

 
 
Generelt om ansøgning og optagelse:

Du kan søge om optagelse på Sportscollege Horsens, såfremt:
- Du har søgt ind på en ungdomsuddannelse på Learnmark Horsens eller Horsens Gymnasium & HF.
- Du dyrker idræt på eliteniveau.
- Du er motiveret for at dygtiggøre dig inden for din idræt og skole.
- Du er godkendt af en eliteklub i Sportscollege Horsens samarbejdet. Søger du Basislinien, skal du godkendes af Sportscollege Horsens.
- Du fremsender ansøgningsskema senest den 1. marts til Sportscollege Horsens på mail: mwk@sportscollegehorsens.dk
 
 
Når du har sendt din ansøgning til Sportscollege Horsens, bliver den videresendt til den eliteklub der varetager morgentræningen. Derefter bliver du indkaldt til en individuel samtale med Sportscollege Horsens i løbet af marts/april måned, hvor rammerne som elev på Sportscollege Horsens præciseres og forventninger til hinanden afstemmes.

Link til din idrætsgren i Sportscollege Horsens
 
Hvis du ikke er en del af træningen i eliteklubben i forvejen, bliver du indkaldt til et antal prøvetræninger med eliteklubben i din idrætsgren i løbet af april/maj måned. Efterfølgende vil eliteklubben komme med en udtalelse der enten giver godkendelse eller afslag.

Når eliteklubben har godkendt dig som atlet hos dem, får du en godkendelse fra Sportscollege Horsens, såfremt din reservation på din ungdomsuddannelse bliver konverteret til en endelig optagelse i løbet af juni måned.
 
For at tilmelde dig en ungdomsuddannelse skal du søge ind via optagelse.dk.

Bemærk omkring forrang:
Ansøgere til ungdomsuddannelser, som er vurderet til at have status som eliteidrætsudøver har mulighed for at søge forrang til et bestemt gymnasium. Når du udfylder din ansøgning på Optagelse.dk, bliver du spurgt, om du ønsker forrang. Det fremgår af Optagelse.dk, hvilke typer forrang du kan ønske på det enkelte gymnasium.

Oversigt - Optagelsesproces:
Januar/Februar: Fremsendelse af ansøgningsskema
Marts/April: Individuelle samtaler
April/Maj: Prøvetræninger
Maj: Godkendelse fra Sportscollege Horsens
Juni: Endelig optagelse på ungdomsuddannelse
 
Har du spørgsmål vedrørende optagelse er du velkommen til at kontakte daglig leder på Sportscollege Horsens Mette Westh Kjersgaard:
Mette Westh Kjersgaard
Daglig leder Sportscollege Horsens
Tlf.: 42127270
Sportscollege Horsens, c/o Learnmark Horsens | Stadionsvej 2, 8700 Horsens  | Tlf.: 42 12 72 70